Sønderborg Fornikling A/S i ESG samarbejde med Linak, Århus universitet m.m...

Sønderborg Fornikling A/S i ESG samarbejde med Linak, Århus universitet m.m...

Sønderborg Fornikling er stolte af at kunne fortælle, at vi pr. d. 1.2.2024 indgår i projektet "ESG - fra rapportering til forretning", som er støttet af Industriens Fond og ledes af Center for Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) på Aarhus Universitet, AU BSS i sæt samarbejde med projektets fem virksomhedspartnere, LINAK A/S, Siemens, Grundfos, Terma og Kamstrup, som hver har udvalgt fem af deres kritiske, danske SMV'er, som selv ønsker at arbejde med ESG-rapportering og ESG-drevet forretningsudvikling.

De nye ESG-krav rammer ikke kun de større virksomheder, da vi og andre SMV’er påvirkes indirekte i værdikæden. Dermed bliver vi SMV’ere helt centrale spillere i vores værdikæder, når vi sammen skal fremtidssikre den bæredygtige udvikling.

Det er derfor projektets formål at udvikle og formidle viden og videnværktøjer, der gør danske SMV’er i stand til selv at lave en valid ESG-rapport og til målrettet at udvikle deres forretning efter ESG-principperne.

Sønderborg Fornikling Aa/S deltagelse i projektet udruster os til at styrke vores bæredygtige udvikling af vores forretning og værdikæde via vores ESG-rapportering.
Ved at tage del i dette projekt, har vi hos Sønderborg Fornikling A/S ambitioner om at gøre ESG til en drivkraft i vores forretningsudvikling. Dermed bliver ESG et væsentligt parameter i de produkter og den service, vi kommer til at levere til vores kunder og samarbejdspartnere fremadrettet, så vi som værdikæde bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

Projektet løber i tre år indtil d. 31.1.2027 og ledes af Professor Annabeth Aagaard og Post.doc Maria Dahl Andersen fra Aarhus Universitet, AU BSS, Center for SMV’er og varetages i samarbejde med AU IClimate, AU Center for Hybrid Intelligence, Cabi - Plads til flere i arbejde, Gejst Studio og 360 sprint, som med hver deres faglighed står for den ESG-opkvalificering og videnudvikling, som projektet varetager for og med deltagerne.
Sønderborg Fornikling A/S glæder sig til projektets videre forløb og til at bidrage til udvikling af ny viden og værktøjer, der gør en positiv forskel for danske SMV'er og deres arbejde med ESG-rapportering og ESG-drevet forretningsudvikling.